Officinet
Officinet - Danske Kunsthåndværkeres projektrum.
Rum til udstillinger, artist talks, foredrag og happenings.
Officinet giver rum til samtidens bedste kunsthåndværk. Her vises årligt 10-12 udstillinger skabt af professionelle danske kunsthåndværkere indenfor keramik, tekstil, glas, metal og andre materialer.
Udstillingerne planlægges af et udstillingsudvalg og designes af udstillerne selv, hvilket giver et foranderligt rum, der både byder på totalinstallationer, podieopstillinger, kunsthåndværk med kant til design eller kunst.
Alt salg går gennem udstilleren, og Officinet tager ikke procenter.
Officinet fik i 2012 helt nye smukke podier skabt af Tue Bondo Arentoft.
Bonus info
Officinet er placeret i det gamle Frederiks Hospital i København med Designmuseum Danmark som nærmeste nabo.
Navnet Officinet stammer fra 1700-tallet, hvor lokalet blev brugt som apotek i Frederiks Hospital. Officin kommer af latin og betyder ”værksted”. Det var det lokale, hvor lægemidlerne blev udleveret til kunderne.
Salon 66 – en tværæstetisk kritikersalon
Danske Kunsthåndværkere har i 2012 oprettet Salon 66 med ønsket om at belyse relationer mellem kunsthåndværk og andre kunstarter. Salon 66 finder sted i Officinet midt i den aktuelle udstilling og byder på i alt 12 foredrag og paneldebatter fra efteråret 2012- forår 2014. Gratis adgang.
Program forår 2013
2. marts kl. 14 Morten Skriver "Ikke kun til pynt"
13. april kl. 14 Trine Ross "Live analyse"
Adresse & åbningstider
Officinet
Bredgade 66
1260 København K
Åbningstider for Officinet:
Tirsdag- søndag fra 12-16
Gratis adgang
Tak til
Salon 66 er støttet af Danish Crafts og Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968



