Kunsthåndværkere

Helle Bjerrum

Seneste separatudstilling, Status, April 2012 i Bærbart.
Som titlen fortæller, har jeg arbejdet med status som tema. Min indgang til statusbegrebet har været sproglig. Ordet status anvendes, både om opgørelse af materielle værdier og om væren; anseelse og position.
Hvordan, status opnås, er varierende, det følger tiden og udviklingen og er samtidigt afhængigt af hvilket socialt og geografisk område, man befinder sig i.
I materialevalg og formgivning har jeg søgt en nær sammenhæng med temaet, derfor kan der læses betydning ind i mange detaljer i smykkerne.
Værkerne favner flere facetter af temaet: Status som optælling af værdier, status knyttet til steder og fast ejendom, status som noget, der aktivt reproduceres i kulturen og det, at der traditionelt har været, en forskel på, hvordan kønnene opnår status.

Konceptuelle smykker:
Jeg har valgt at betegne en del af mine smykker som konceptuelle, fordi de er ide baserede. Det er dog vigtigt for mig, at der er et værk, og at der også er truffet intuitive valg. Altså at der er en ikke forklaret æstetisk dimension, ved værkerne.
Mine konceptuelle værker handler ofte om identitet og livsvilkår. Det er temaer der har fulgt mig siden mit afgangsprojekt, som var knyttet til Kirkegaards eksistentialisme.
Samtidig kom Fragmentale verdensbilleder, der handler om hvordan menneskers verdensbilleder er bygget op af forholdsvis tilfældige fragmenter af forståelse for og viden om verden.
Tematikken findes i Vingeslag fra 1999, hvor erfaringssystemer er mere eller mindre sammensnørede linier der spænder sig ud fra kroppen som vinger. Statens kunstfond har opkøbt den ene i 2002.
I 2008 åbner temaet sig i et større perspektiv med Reproduktion, der handler om hvordan den samtidige generation, reproducerer den forriges kultur og normer.
Identitetstemaet er helt i front i Spor fra 2010, der behandler dannelsesaspektet af lærerens rolle, læreren sætter spor.
Et andet og stærkt relateret tema er sammenstillinger eller modsætningspar, det ses stærkt i Natur-kultur fra 1997, i Himmel og helvede fra 1999 og igen i 2010 hvor Mellemrum tager fat i det svært definerbare, tredje, det der findes imellem to.

Designsmykker.
En stor del af mine smykker er formgivet med kroppen som udgangspunkt, et stærkt eksempel på dette er Anatomisk armring som jeg lavede i 1999, men for nylig har videreudviklet, den har fået lov at spænde sig op i meget mere form.
Forholdet til kroppen går igen i Kantede armringe fra 1997, hvor den stive tråd må kante sig rundt og håndleddet og derved opnår skulpturelle former, der er lige så smukke af som på.
Det kantede sprog får et andet udtryk når tråden udskiftes med plade, som de ses i øreringene skjold. De har farvet lak på indersiden, det tilfører ørestikkerne et raffineret element, en leg med for og bag og den lille kulørte lys-refleksion der glimtvis ses på huden bag ørestikkerne.
Jeg arbejder sjældent med dekorationer, men i mine kulørte plexiglasarmringe Neon linie, benytter jeg en cirkel gravering, som fremhæver den lysledereffekt der er i materialet og idet den graveres på begge sider skaber dekorationen også en dybdefornemmelse.