Udstilling / Kursus/workshop

Hverdagens grafik udstilles i Hobro

Illustration: Udsnit af kataloget Hverdagens Grafik

Aviser, pengesedler, frimærker og emballage ophøjes til museale genstande i udstillingen Hverdagens Grafik, der vises i Kunstetagerne Hobro vises frem til 7. januar 2017. Den 800 kvadratmeter store udstilling har været fire år undervejs, og er den største af sin art i Danmark i mange år.

“Hverdagens Grafik handler om grafik i betydningen grafisk design eller formgivning. Vores hverdag er fyldt med grafik, men vi lægger måske ikke så meget mærke til det. Det søger udstillingen at råde bod på ved at præsentere grafikken i hele bredden ud fra en lang række af det bedste danske, grafiske design. Værdigrafik som pengesedler, frimærker, aktier og obligationer. Emballager og tekstilgrafik. Informationsgrafik som skiltning og kort. Bøger, aviser, plakater og breve. Tatoveringer, exlibris, personlige kreditkort, firmadesign og nationale symboler.” – Anne Lie Stokbro, kunsthistoriker og kunstformidler. Udstillingskataloget Hverdagens Grafik.

Biblioteks- og forskningschef Lars Dybdahl, Designmuseum Danmark, har hjulpet med at afgrænse og begrænse temaet.
Designer MD Hans Christian Asmussen har været primær rådgiver og har sammen med kurator Søren C Olesen opbygget struktur og indhold i udstillingen.

”Se dig om, næste gang du ubesværet bevæger dig igennem en lufthavn, et lyskryds en bog, en app. Nogen har taget dig ved hånden, og hjulpet dig på vej. Tekster, symboler og billeder møder os, orkestreret i en kompleks dans”
– Hans Christian Asmussen, designer MD. Udstillingskataloget Hverdagens Grafik.
Læs udstillingskataloget