Her satser Statens Kunstråd
Statens Kunstråd har offentliggjort sin handlingsplan for de kommende år. Læs planen, og bliv klogere på de særlige områder, de vil sætte ind på for at fremme udviklingen af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet.
Frem til 2015 vil Statens Kunstråd blandt andet:
• Støtte kunstneriske eksperimenter – ikke mindst de eksperimenter, der foregår i samspillet mellem kunstarterne
• Sikre mangfoldighed – blandt andet ved at bidrage til, at kunstnere kan udvikle deres praksis, uanset social eller kulturel baggrund
• Styrke den digitale formidling af kunst – blandt andet ved at støtte eksperimenter med nye formidlingsformer på nettet.
• Arbejde for at fremme produktion og formidling af kunst i hele landet
• Fastholde et skarpt fokus på børn og unge og deres møde med kunst og kunstneriske værktøjer
• Fremme netværksdannelser – ved at understøtte samarbejder mellem kunstnere, kunstformidlere og kunstinstitutioner
• Understøtte projekter, der udvikler kunstmiljøernes internationale netværk
Statens Kunstråds formand Rune Gade udtaler:
”Vi arbejder i Statens Kunstråd for at skabe de bedste rammer for, at kunsten kan udvikle sig. Vi vil støtte det eksperimenterende - ikke kun det etablerede. Vi ønsker mangfoldighed inden for kunsten – dens udøvere såvel som dens publikum. Vi har både blik for udviklingen i kunstarternes vante kategorier, og det, der foregår på tværs af dem. Støtten til kunst skal netop være risikovillig kapital sat på højkant til glæde for kunsten såvel som dens publikum.”
Handlingsplanen vil de kommende år udmønte sig i en række konkrete aktiviteter inden for hvert indsatsområde.
Nyhedsbrev
Her kan du tilmelde og afmelde dig vores nyhedsbrev
Pressemeddelelser:
Pressemeddelelser kan sendes til: info@dkkh.dk
